På grund af den store teknologiske udvikling som finder sted indenfor industrien, herunder produktions- og lagerfaciliteter, stilles der større og større krav til betongulve af høj kvalitet med stor præcision og små tolerancer.

Det mest fremsynede koncept inden for industrielle betongulve har været introduktionen af Laser Screed maskinen.
Maskinen har inden for de sidste 10 år, på revolutionerende vis ændret arbejdsmetoder, produktivitet, tolerancer og præcision. Laser Gulve har nu Laser Screed maskinen til rådighed for det Skandinaviske marked.

Ved en kombination af: ultrahøj produktion sammen med exceptionel præcision og nye standarder for konsistens, kan der produceres højkvalitetsgulve med maximum holdbarhed og minimal vedligeholdelse. Samtidig er der et betydeligt forbedret arbejdsmiljø ved udlægningen af gulvene i forhold til konventionelle produktionsmetoder.

Beskrivelse af Laser Screed maskinen

Laser Screed S-160 er udviklet på basis af den patenterede og afprøvede Laser Screed Teknology beregnet på mediumstørrelse betongulve. Laser Screed maskinen er en kompakt laser kontrolleret  afretningsmaskine, med en tredelt teleskopbom af en længde på 6,1 m.

  • En transportsnegl for overskydende beton.
  • En vibratorbjælke (3.000 vibrationer/min)

Med en teleskoplængde på 6,1 m. kan der lægges op til 2 betonarmeringsnet foran Laser Screed maskinen. Det begrænser betonkanonens kørsel frem og tilbage i arbejdsområdet, og det forbedrer tolerancerne.
Selve ploven nivellerer, vibrerer og afretter op til 14,87 m2 på mindre end 90 sekunder.
Laser Screed maskinen er terrængående, og til det formål udstyret med 4- hjulstyring (krabbestyring) hvilket sikrer optimal manøvredygtighed selv i vanskelige og trange omgivelser.

Arbejdsgang ved udlægning af betongulve

  • Lasersenderen monteres på et passende sted, og højden sættes af den byggeansvarlige.
  • Betonkanonen bakker ind til startstedet, og betonen fordeles i 4 til 5 meter lange baner (afhængig af armeringsnet) med en bredde passende til betonkanonens distributør, og med den passende lagtykkelse + 25 til 35 mm.
  • Når betonkanonen er et godt stykke foran Laser Screed maskinen, kører maskinen ind på plads. Før den begynder at arbejdet, reguleres gulvhøjden så den matcher lasersenderen.
  • Laser Screed maskinen løftes op på støttebenene, og bommen skydes ud over den udlagte beton. Ploven sænkes til det niveau, som laseren dikterer.
  • Dernæst bliver betonen vibreret, nivelleret og trukket af i en og samme arbejdsgang, mens teleskopbommen trækkes tilbage.
  • Laser Screed maskinen sænkes fra støttebenene, og flyttes til højre for den første bane med et overlap på ca. 300 mm, og arbejdsfunktionen gentages.
  • Med mellemrum checkes højden, for tolerancer.
Når Laser Screed maskinen arbejder, er den første forudsætning for at opnå en tilfredsstillende produktion, at der sikres regelmæssige betonleverancer.
Laser Gulve står til rådighed med yderligere oplysninger om muligheder med Laser Screed maskinen, og med udarbejdelse af specifikationer i henhold til opgavens krav. Ligeledes afgives tilbud i henhold til alm. bestemmelser.